Lej plads til kunstnerisk produktion

Har du brug for midlertidig produktionsplads med højt til loftet og vide rammer?

Fleksibel plads til kunstproduktion

Med sin ikoniske blå farve og karakteristiske formgivning er produktionshallen FABRIKKENs pulserende hjerte. Igennem tiden har hallen dannet ramme om store som små kunstproduktioner og events. Med sine hele 1.000 kvadratmeter og en loftshøjde på 6-10 meter, er hallen perfekt til pladskrævende kunstværker og kulturprojekter i stor skala.

Blandt andet har designer Ditte Hammerstrøm og billedkunstner Jørgen Carlo Larsen produceret værker til Munkeruphus under Nordkystens Kunsttriennale 2019. Peter Callesen har bygget en model for installationen ’Samtaletårn’ i parken ved Silkeborg Højskole. Frederik Hesseldahl har skabt spejlværket, MIRROR WAVE som i dag pryder indgangsporten til Boltens Gård. Også flere af Kristine Mandsbergs installationer er kommet til verden i FABRIKKENs hal, ligesom en række af de metrohegn, der har prydet byen gennem de seneste 10 år er det.


Skræddersyet produktionsplads

FABRIKKENs produktionshal er udstyret med mobile vægge, som giver mulighed for afskærmning og indramning af rummet, så det understøtter dit behov, hvad enten du ønsker at leje hele hallen eller blot 50 kvadratmeter. Hvor meget plads, du ønsker at leje, og hvor længe er op til dig, og vores fleksible rum betyder, at du ofte kan komme til med ganske kort varsel.


Der udlejes produktionspladser på minimum 50 kvadratmeter til en vejledende pris på 550 kr./dag for 50 kvadratmeter. Der ydes rabat ved lejeperioder af en uges varighed eller længere. De vejledende priser gælder kun leje af mindre områder i hallen, til kunstnerisk produktion. Ved større bookings i hallen bedes du kontakte os via formularen herunder for et skræddersyet tilbud.


Faciliteter

Når du booker FABRIKKEN, får du tildelt egen nøgle, så du har frihed til at komme og gå, som det passer dig. Der er adgang til stærkstrøm og vand samt mulighed for individuel afskærmning.

Hallen har ovenlys i hele sin udstrækning og der er mulighed for brug af arbejdsborde, udendørsareal, ophængning med mere.

Indgangsporten måler 2,9 x 3,5 meter (h x b) og har tilkørselsrampe. Desuden har FABRIKKEN et stort fælleskøkken med spisepladser, som kan benyttes frit til pauser og måltider.


Hallen er fra 2020 brandgodkendt til arrangementer med op til 500 deltagere, takket være støtte fra Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune. Læs mere om, hvordan du kan bruge hallen til events her.


Booking

Vil du gerne booke FABRIKKENs produktionshal? Udfyld vores kontaktformular nedenfor, og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt med et tilbud der matcher dine behov.


Har du spørgsmål til leje af produktionshallen eller vores andre faciliteter, bedes du venligst også kontakte os via formularen herunder.


Kontaktformular

Er du ikke CVR-registeret, angiv da "-"
Angiv startdato for brug af hallen inkl. eventuel opsætning i forbindelse med arrangementer.
Angiv slutdato for brug af hallen inkl. eventuel nedtagning i forbindelse med arrangementer.
Beskriv dit projekt/arrangement eller stil os yderligere spørgsmål.

Er du på udkik efter en helt særlig venue?

Klik på vores links nedenfor og læs mere om, hvordan du kan bruge FABRIKKENs produktionshal til: