Der er 13 af dem, og smilende indtager de Amager Centeret med svingende hulahopringe og kroppen i bevægelse. Det er lørdag omkring middag, og mens Amagerkanerne shopper, hooper de og laver tricks med ringen. De står i deres egen lille verden, spredt i center-infernoet. Når chancen byder sig, inviterer de forbipasserende centergæster til at hoope med, og blive en del af de cirkulære bevægelseslege.

Hulahop er en dynamisk leg, der både spreder positive energier og som for mange skaber associationer til barndommens sorgløse og uforpligtende tidsspilde, som Cuenca Rasmussen introducerer i centeratmosfæren for en stund.

Hulahopringene repræsenterer samtidig symbolet på det cirkulære, på cyklus – den kvindelige energi – som kunstneren subtilt spreder med sine smittende, cirkulære bevægelser. Som en legende modsætning til det maskuline og til samtidens lineære tidsopfattelse, bliver Cuenca Rasmussens performance et symbolsk forsøg på at gå mod præstationssamfundets strømlining. Samtidig insisterer hun på at trodse tallet 13 og lade de 13 hulahoppende performere blive et opgør med den overtro, som er dybt forbundet med både religiøse forskrifter og regelbundne systemer.