Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

”Sig det med blomster”: Gratis workshop med papirblomster og poesi

juni 12, 2022 @ 11:00 14:00

Still fra Molly Haslunds performance “Flower Drop” i og omkring Amager Centret d. 6. maj 2022. Foto: Malle Madsen.

Søndag den 12. juni fra kl. 11-14 holder billedkunstner Molly Haslund en gratis, åben workshop i Amager Centret for voksne og børn hvor man kan lave sin egen papirblomst og få et stykke unik poesi med hjem, sammen med blomsten. Workshoppen foregår på 1. sal i Amager Centret ved siden af Name It og Weekday.


På workshoppen vil arkitekt og papirelsker Lawrence Ebelle lære dig simple teknikker til at lave dine egne smukke blomster i crepepapir, med hjælp fra saks og limpistol. Imens skriver forfatter Tomas Lagermand Lundme dig et personligt vers på et manilamærke, som du kan binde fast på din blomst, inden du tager den med dig hjem.

Workshoppen er for alle, og du kan lave papirblomster med forskellige sværhedsgrader, så både voksne og børn kan være med. Børn under 9 år anbefales at deltage sammen med en voksen. Det er gratis at deltage i workshoppen.

Tilmeld dig eventet på Facebook her.



Billedkunstner Molly Haslund udstiller nu i Amager Centret med performance-værket ”Flower Drop”, der kan opleves i glimt på infoskærmene frem til og med den 30. juni. Performancen kan desuden opleves live i centret fredag d. 24. juni kl. 15-16, hvor du efterfølgende kan møde Molly Haslund, når vi inviterer til finissage i gårdhaven kl. 16-17. Læs mere i eventet her: https://fb.me/e/1ruyDPDzA

Workshop og udstilling med Molly Haslund er en del af udstillingsplatformen FABRIKKEN Afd. AC, som er et samarbejde mellem Amager Centret og Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design. Læs mere om projektet, udstillingen og billedkunstner Molly Haslund på FABRIKKEN for Kunst og Designs hjemmeside: ffkd.dk.

Læs mere om performance og udstilling her.



FABRIKKEN Afd. AC er støttet af Amager Centret, Statens Kunstfond, Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, 15. Juni Fonden, Ny Carlsbergfondet, og Det Obelske Familiefond. Buketten til performancen ”Flower Drop” er sponsoreret af AC Blomst

Amager Centret

Reberbanegade 3
København S, 2300 Danmark
+ Google Maps