Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Alt_Cph 20: Mønstre i modstand

juni 19, 2020 @ 12:00 september 1, 2020 @ 12:00

Grundet COVID-19 aflyses den fysiske manifestation af Alt_Cph 20 på FABRIKKEN i maj. Alt_Cph 20 udkommer nu i stedet i en række digitale og mindre fysiske formater i løbet af sommeren 2020.


På Alt_Cph 20, kan publikum se frem til at møde danske, nordiske og internationale kunstnere og tænkere, der tematiserer forbindelserne mellem håndarbejde og teknologi. Bag årets Alt_Cph står Laboratoriet for Æstetik og Økologi v. Ida Bencke, Dea Antonsen og Miriam Wistreich.



Under titlen Mønstre i Modstand (Patterns in Resistance) sætter Alt_Cph 20 spot på forbindelserne mellem håndens arbejde og digitale teknologier.

Biennalens fysiske manifestation, der desværre måtte aflyses grundet COVID-19, bestod af en skarpt kurateret udstilling og inviterede indenfor til performances, workshops, talks og debatter, med både danske, nordiske og internationale kunstnere, aktivister og tænkere.

Nu præsenteres udvalgte dele af programmet i stedet gennem digitale talks, workshops, værkpræsentationer og mindre, fysiske møder, der tilsammen undersøger, hvordan traditionelle håndværk, ”hjemmets” praksisser og DIY-teknologier kan bruges som modstand imod samfundets fokus på acceleration, innovation og effektivisering.

Følg med i programmets udvikling, og tilmeld dig de digitale møder på Alt_Cph 20s hjemmeside.


Om Alt_Cph

Alt_Cph er FABRIKKEN for Kunst og Designs flagskib og Danmarks uafhængige, internationale kunstbiennale for kunstnerdrevne og alternative udstillingsplatforme. Alt_Cph har eksisteret siden 2006 og blev i 2018 omdannet fra årlig kunstmesse til biennale.