Danmarks største atelierfællesskab

Fonden FABRIKKEN for Kunst og Design er Danmarks største atelierfællesskab for professionelle kunstnere og designere. Som fond arbejder vi for at styrke muligheder og vilkår for professionelle kunstnere og designere lokalt, nationalt og internationalt.

FABRIKKEN rummer 49 atelierer og en produktionshal på 1000 kvadratmeter, som dagligt danner ramme om små og store kunstproduktioner såvel som kulturelle events og aktiviteter. Med mere end 70 professionelle kunstnere og designere er FABRIKKEN et kunstnerisk fællesskab, præget af faglighed, gensidig inspiration og kunstnerisk udveksling mellem praksisser, erfaringer og vidensfelter.

FABRIKKENs daglige virke favner den nationale såvel som internationale kunstscene, hvor husets atelierer og produktionshal spiller en central rolle i produktionen af værker, udstillinger og udsmykninger inden for kunst, design og kunsthåndværk. Som kunstfagligt fællesskab bidrager FABRIKKEN til at styrke fremtidens kunstproduktion gennem viden, kompetencer og ressourcer indenfor kunstnerisk praksis og proces. FABRIKKEN faciliterer artist in residence-programmer og mentorordninger for at styrke kulturel udveklsing og netværk blandt kunstnerne. Desuden er FABRIKKEN vært for den internationale kunstbiennale Alt_Cph, samt lokale initiativer og undervisingsforløb i samarbejde med lokale skoler og aktører.


Læs mere om FABRIKKENs historie, og om vores stategi og organisation.


Mød FABRIKKENs kunstnere og designere her.