Åbent Hus og udstilling på FABRIKKEN 2021


Billede fra udstillingen under Åbent Hus på FABRIKKEN i 2019. Foto: FABRIKKEN for Kunst og Design



11. maj. 2021

Pressemeddelelse


Oplev kunsten indefra, når Danmarks største atelierfællesskab inviterer indenfor den 29. maj og holder fernisering for fællesudstillingen ’Kollegialisme’


Hver dag arbejder en bred vifte af kunstnere og designere på at udtænke, skabe og producere kunst, som med tiden havner i alle afkroge af verden. Processen forud for værkerne er ofte skjult for omverdenen bag lukkede atelierdøre, men til Åbent Hus på FABRIKKEN for Kunst og Design blænder vi op for den kunstneriske proces, når vi inviterer indenfor i kunstens maskinrum.


Program

Til Åbent Hus afholdes fernisering på FABRIKKENs gruppeudstilling ’Kollegialisme’, som præsenterer værker af 60 kunstnere og designere fra stedet. Programmet åbnes med tale ved FABRIKKENs direktør, Charlotte Malte, samt åbningsperformance af kunstner Karen Nhea Nielsen. Arrangementet byder på udstilling, besøg i udvalgte atelierer, performance og workshop for børn ved Mette Ussing. Der vil være mulighed for at købe mad og drikke.


Udstilling: Kollegialisme 

Under titlen ’Kollegialisme’ sætter FABRIKKEN for Kunst og Design fokus på kunstfeltets fællesskaber. Solidariteten og samarbejderne blomstrer, på trods af en fælles færden i et individualiseret og konkurrencepræget felt. Dette hyldes i en stor fælles udstilling, der lader forskelligartede værker af kunstnere og designere på FABRIKKEN interagere med hinanden. Værkerne er nogle af kunstnerne og designernes personlige favoritter, og i udstillingen undersøges forholdet mellem det fælles og det personlige. Ligesom deres producenter, har også værkerne på udstillingen en indbyrdes samhørighed, som frembringer nye perspektiver og fortællinger, når de går i dialog med hinanden.

Vi tror på at samarbejde og interaktion imellem kollegaer styrker både den kollaboratoriske og individuelle kunstneriske produktion, og vi glæder os til at åbne dørene, og invitere publikum indenfor i Danmarks største atelierfællesskab.


I udstillingen kan du opleve værker af følgende kunstnere og designere, der til hverdag arbejder på FABRIKKEN:

Signe Vad, Kirstine Vaaben, Camilla Berner, Molly Haslund, Oskar Koliander, Ed Atkins, Louise Sass, Anita Viola Nielsen, Marianne Hesselbjerg, Jens Settergren, Lars Mathisen, Lærke Lauta, Mette Høyen Andersen, Isabel Berglund, Kristian Devantier, Marlene Hartmann, Karin Lorentzen, Ole Broager, Maria Nørholm Ramouk, Luna Emilie Printz Scales, Sofie Højgaard Hansen, Karen Nhea Nielsen, Daniel Mølholt Bülow, Tina Maria Nielsen, Michael Mørk, Eva Steen Christensen, Henrik Menné, Jesper Fabricius, Birgitte Rubæk, Charlotte Binau, Maya Peitersen, Sarah Maria Fritsche, Mette Nisgaard Larsen, Annette Olsen Caspeller, Delphine Flyvehavn, Esben Klemann, Siska Katrine Jørgensen, Frederik Gustav, Claus Bjerre, Ditte Hammerstrøm, Karen Land Hansen, Birgitte Thaulow, Arnfinnur Amazeen, Lulu Refn, Claus Egemose, Trine Søndergaard, Nicolai Howalt, Carina Zunino, Marika Seidler, Magnus Frederik Clausen, Theis Wendt, Simon Bodh Nielsen, Ellen Hyllemose, Al Masson, Mia Møller Andersen, Lise Nørholm, Charlotte Haslund-Christensen, Eske Rex, Camilla Edström Ödemark og Jesus Herrera Martinez


Hvor og hvornår

Åbent Hus på FABRIKKEN for Kunst og Design

Lørdag den 29. maj 2021, kl. 12.00-17.00
FABRIKKEN for Kunst og Design
Sundholmsvej 46, 2300 København S
Gratis adgang


Kollegialisme

31.5.2021 – 5.6.2021
Mandag-fredag: 11.00-15.00
Lørdag: 11.00-14.00
Gratis adgang


Følg eventet på Facebook: https://fb.me/e/3ALxSMSw9


Kontakt

Nathalie Türck Østergaard: kommunikation@ffkd.dk // +45 3254 9424 


Åbent Hus og udstillingen ’Kollegialisme’ er støttet af Københavns Kommune, Det Obelske Familiefond, Statens Kunstfond, Amager Vest Lokaludvalg, Amager Øst Lokaludvalg, Nordea-fonden og Værksted for Fotografi.