| CPH AIR For at styrke kulturudvekslingen og etablering af netværk mellem københavnske og udenlandske kunstnere har Københavns Kommune i 2007 etableret et Artist in Residence program i samarbejde med Fabrikken for Kunst og Design - programmet har fået navnet CPH AIR. CPH AIR-programmet gør det muligt at invitere udenlandske billedkunstnere og forfattere på et arbejdsophold i Danmark i kortere eller længere perioder. Kulturinstitutioner, udstillingssteder, gallerier, forlag og andre kulturaktører kan indstille udenlandske kunstnere til CPH AIR, med henblik på at etablere et samarbejde med kunstnerne under deres ophold i København. På baggrund af indstillingerne træffer en styregruppe under Københavns Kommune afgørelse om, hvem der skal inviteres. En residency-koordinator på Fabrikken for Kunst og Design varetager de praktiske forhold vedrørende programmet. CPH AIR afholder løbende offentlige arrangementer, bl.a. i form af artist talks, udstilling og events. Arrangementerne afholdes som del af det fælles projekt, ansøger og residency-kunstner har ansøgt om. Det er væsentligt, at formidlingen af kunstnernes praksisser og projekter under deres ophold er til gavn for den danske og lokale kunst- og kulturscene. Ved nærmere information om ansøgning samt arkiv over besøgende kunstnere - se www.cphair.dk |
![]() |
||
![]() |
|||
![]() |
|||



