selvsving
 
Fabrikken for Kunst og Design   Fabrikken for Kunst og Design
 
PRESSEMEDDELELSE

Kunstnerkollektivet Selvsving starter i dag d. 3. maj en autonom kunstfabrik: ”Fabrik Selvsving” i Showroom på Fabrikken for Kunst og Design Sundholmsvej 46, 2300 København S, www.ffkd.dk Fernisering + After party d. 12. maj kl. 17.-04.


I maj måned sidste år præsenterede Kunstnerkollektivet Selvsving udstillingen KLUB SELVSVING i den Frie Udstillingsbygning. I december måned fulgte de op med installationen BUTIK SELVSVING, samme sted, på udstillingen Gæstfrihed. Og nu er de så klar med tredje og sidste udstilling i deres ambitiøse samfundstrilogi:

De lagde ud med fritidssfæren, og fulgte derefter op med at sætte spot på handelslivet, og nu er turen så kommet til produktionssfæren. Og således slutter Selvsving nu med udstillingen FABRIK SELVSVING deres trilogi af med at sætte fokus på selve den samfundssfære der danner grundlaget og fundamentet for de to førstnævnte samfundsdimensioner, nemlig, arbejdet.

FABRIK SELVSVING vil i sin totalitet danne ramme for en kollektiv og social kunstnerisk produktion, hvor kollektivets medlemmer i samarbejde med en række inviterede kunstnere vil producere, samt præsentere, værker der placerer sig i krydsfeltet mellem de deltagende kunstneres individuelle tematikker.

FABRIK SELVSVING er sammensat af to sammenhængende moduler, et fabrikationsmodul og et udstillingsmodul: FABRIKKEN og et dertilhørende GALLERI / SHOWROOM.
Selve udstillingsprojektet strækker sig over to faser med glidende overgang. Første fase udgøres af en intensiv fabrikationsperiode, der, med åbningen af galleriet, glider over i en egentlig udstillingsperiode, hvor fabrikationsmodulet sammen med galleriet kommer til at udgøre en funktionel og levende totalinstallation.

FABRIK SELVSVING er Kunstnerkollektivet Selvsvings hyldest til arbejdet og samtidigt en massiv kollektiv manifestation, der sætter fokus på det faktum at også kunsten er i stand til at bidrage positivt til forøgelsen af samfundets samlede produktivkræfter:

Selve produktionsfasen starter op, i dag, den 3. maj og strækker sig frem til og med torsdag den 11. maj og består af syv regulære arbejdsdage, hvor fabrikationen kører fra kl. 10.00 og frem til kl. 17.00.

I den efterfølgende udstillingsperiode er publikum mere end velkomne til at prøve deres kreative talenter af ved Fabrik Selvsvings kunstneriske samlebånd, og de overskydende materialer overlader kollektivet dermed til folkets frie afbenyttelse.

Kunstnerkollektivet Selvsving på Fabrik Selvsving er:
Zven Balslev, Rikke Benborg, Dorte Buchwald, Mikkel Engelbredt, Christian Finne, Jonas Fromm, Michael Boelt Fischer, Per Gerhard, Thorgej Steen Hansen, Lars Heiberg, Line Skywalker Karlström, Daniel Milan, Pind, Jakob Rød, Andreas Schulenburg, Majken Schultz, Jon Stahn, Maria Torp, Melou Vanggaard.

Gæsterne på Fabrik Selvsving er:
Malene Bang, BankMalbekRau, Maiken Bent, Anders Bockelie, Kaspar Bonnén, Lost Boys, Levent Bøllerehauge, Sonja Lillebæk Christensen, Jesper Dalgaard, Rasmus Danø, Jesper Fabricius, Eric R. Fajardo, Mette Geisler, Uffe Holm, Bine Jacobsen, John Kørner, Orsolaya Bagala Larsen, Anika Lori, Søren Martinsen, Heine Thorhauge Mathiasen, Henrik Menné, Frodo Mikkelsen, Mie Mørkeberg, Lisbeth Bank Nielsen, Mogens Otto Nielsen/Atmosphere Controlled, Camilla Nørgård, Odey, Outcast, Sebastian Quedenbaum, Remix the World, Annesofie Sandal, Christian Schmidt-Rasmussen, Louise Sparre, Mette Vangsgaard, Jacob Ø.

For mere info kontakt:
Showrooms koordinator Malene Ratcliffe på el. 26 71 8 82 eller
kontakt Thorgej Steen Hansen (selvsving) direkte på el. 61 65 49 68
 
Arkiv