Tina Maria Nielsen
 
Fabrikken for Kunst og Design
 
Hermed inviteres til fernisering på udstillingen A Room of Ones Own
af Tina Maria Nielsen i The Showroom, fredag d. 11 februar kl. 17-20, Sundholmsvej 46, Kbh S.


A Room of Ones Own er titlen på et skulpturprojekt, som Tina Maria Nielsen har arbejdet med de sidste 2 år. Projektet består af skulpturer, der alle bærer titlen Eget værelse.

Titlen A Room of ones own / Eget værelse stammer fra en tale af forfatteren Virginia Wolf fra 1928. Heri argumenterer hun for kunstnerens behov for et årligt fast pengebeløb, et eget værelse og at slå englen i huset ihjel. Disse tre behov, anser Wolf som en forudsætning for at kunne være skabende. Virginia Wolf fandt det svært at finde et eget værelse og være i et eget værelse. Hun begik selvmord.
Eget værelse er en titel, der på én gang favner det intime rum og det generelle arkitektoniske rum. Samtidig ligger det implicit i ordet værelse at være...... at eksistere.
I A Room of ones own arbejder Tina Maria Nielsen konkret med udvekslingen mellem det 2-dimensionelle og det 3-dimensionelle og i modsætningsforhold som kontur/fylde, ydre/indre, ret/vrang.
Samtidig arbejder hun aktivt med udstillingsrummets begrænsninger. Skulpturerne er både i det virkelige rum, men danner samtidig et imaginært rum, de bliver forskydning mellem arkitektur og billede. De er både konstruktion og fortælling.
I skæringen mellem det psykologisk billedlige, det materielt sanselige og det konceptuelt sproglige forsøger Tina Maria Nielsen at vride nye udsagn ud af en traditionsrig kategori.

Titlen A Room of ones own spiller på kunstnerens behov for at manifestere et eget udtryk i det offentlige rum, kunstens særligt indforståede rum og i udvidet forstand menneskets behov for og isolation i et eget mentalt rum.
Se desuden: www.tinamarianielsen.dk
 
Fabrikken for Kunst og Design
 
Fabrikken for Kunst og Design   Fabrikken for Kunst og Design
 
Fabrikken for Kunst og Design
 
Arkiv