| Colonel - Peintre de la Justice | |
 |
|
| "Maybe these black and white guys looking so unfriendly are Nazis or
Saddam Husseinists. We never know. But if I paint them blue they will be
friendly like you and me". Sådan synger kunstneren Colonel håbefuldt i en lille improviseret sang, mens han maler blå FN hjelme på et sorthvidt avisfoto af soldater fra ét af verdens mange konfliktområder, i videoen Colonel - Peintre de la Justice. Videoen, den ene halvdel af udstillingen af samme navn, er en præsentation af et projekt, hvis forløb strakte sig over næsten ti år. Den kosmopolitiske kunstner klippede i perioden 1991-2001 hver dag krigsfotos ud fra aviserne i det land, han befandt sig i, og bemalede soldaterne på dem med den karakteristiske FN-blå - fredens farve. Freden som "brand" - en letaflæselig farvekode som alle genkender. I mødet med de barske fotos fra mediestrømmen virker den blå farve naivt utopisk. Men den lille modifikation er et effektfuldt satirisk greb. Pludselig kigger man som beskuer på billedet én gang til. Selv om det er anonymt - klippet ud af sin kontekst - bliver man opmærksom på, hvad det forestiller og må forholde sig til det. Colonel vil have os til at se. I vores daglige omgang med nyhederne fra verdens brændpunkter er vi blevet næsten immune for billeders betydning. Mediernes dækning af krig og vold er for mange mennesker underholdning på linje med fiktionsfilm om de samme emner. Karakteristisk nok optrådte krigsbilleder i såvel avisernes nyhedsdækning, deres kulturtillæg og deres reklamer den dag, Colonel valgte at videodokumentere sit projekt. Det var den 23.10.1998. Skulle man efter at have set billederne føle trang til at genetablere dem i deres oprindelige kontekst, er muligheden til stede - de er alle påført dato og avisens navn. I 1998 var Colonel stadig håbefuld. Skønt aviserne var fulde af krig, fortalte de også om muligheden for fred. Efter krigen i Afghanistan i 2001 blev situationen en anden, og medierne har siden afspejlet den tiltagende paranoia. Colonels projekt kollapsede eller rettere: Det måtte ændre form. De nyere ophængte udklip på udstillingen er stadig avisfotos af soldater, men fokus er nu rettet mod tilfangetagne, som de fører med sig. De er malet orange - farven på Guantanamo-fangernes dragt! Før Afghanistan behandlede medierne krigen som mulig aktion for fred, og Colonel måtte som følge heraf spørge til afbildningen af en enhver soldat, om der nu også var tale om en "good guy". I dag er krigen reaktion - og nyhedernes dækning er nu fortællinger om berettiget mistænksomhed og den retfærdige hævn. Kunstneren vil stadig have os til at se ordentligt på mediebillederne, men spørgsmålet er et andet. Er enhver fremmed, enhver fange, enhver der ikke bærer fællesskabets uniform virkelig en potentiel "bad guy"? At reagere på det der, sker i verden - eller i hvert fald den fortælling om verden, som præsenteres i medierne - er en væsentlig del af Colonels kunstneriske projekt. For at bidrage til en mere nuanceret samfundsdebat ønsker han at kunne reagere kunstnerisk med samme hastighed som nyhedsbureauerne og ser det som et stort problem, at kunstinstitutionerne først kan vise kunstneres værker med stor forsinkelse. I foråret 2003 udsendte han en opfordring til verdens kunstmuseer om at oprette såkaldte "emergency rooms" - åbne udstillingsum, hvor kunstnere fra dag til dag kan udstille nye værker. Udstillingen på THE SHOWROOM kommer foruden den faste ophængning til at fungere som et sådant "emergency room". Dag for dag vil nye værker afløse hinanden, og det kan derfor anbefales at besøge udstillingen flere gange. Thierry Geoffroy/Colonel www.colonel.dk http://conclusionism.com/tools/peintre_de_la_justice |
|
 |
|
 |
|
 |
|
Arkiv