For sjette år i træk danner Alt_Cph ramme om et intenst og direkte møde mellem ind- og udenlandske kunstnerdrevne organisationer og udstillingssteder. I år stiller kunstmessen skarpt fokus på det offentlige rum og individets aktivitet i nærmiljøet i forhold til et globaliseret verdensmiljø. Der vil blive sat gang i en række socialt og bæredygtigt orienterede projekter i lokalområdet, og hver dag vil der være performances, artist talks og debatter. Fredag 16. september 16-21 Fabrikken for Kunst og Design Alt_Cph er Københavns alternative kunstmesse. Messen har siden starten fungeret som en ikke-kommerciel platform for den selvorganiserende kunstscene, hvor der skabes nye netværk. I modsætning til den parallelt kørende Art Copenhagen i Forum, byder Alt_Cph på kunstoplevelser, der ikke er til salg. Hvert år tænkes og kurateres messen på ny i forhold til relevante temaer. Mange kunstnerdrevne organisationer har i de seneste år arbejdet med miljøet og det offentlige rums globale forandringer og udfordringer, og forsøgt at reagere derpå med lokale løsninger. Deltagerne på Alt_Cph11 Encounters arbejder på hver deres måde med projekter i det offentlige rum, med individet og fællesskabet som omdrejningspunkt. Messen lægger ud med en performance af Spatial Interventions (US). Inspirerede af hvordan skateboarding og parkour behandler byrummet som en legeplads, udforsker tvillingbrødrene her kroppen som skulptur i kontrast til bygningens struktur. Samme aften fremviser Metabolic Studio (US) en kunstparade i en baggård i sundholmskvarteret, som en gruppe performere vil involvere publikum i. Kunstgruppen har siden 2005 arbejdet med at aktivere steder gennem kreativt engagement. Også Berit Nørgaard (DK) stimulerer kreativiteten, men især fællesskabet, med projektet ’Møbel’, som inspirerer de besøgende til at bygge et møbel til installation i deres opgang. Ideen er enkel: Møblet er en direkte inspiration til at bygge ting og sager og mulighed for at skabe kontakt til naboerne. Field Work (DK) udfolder fællesskabet ved at proklamere en del af gaden ved Fabrikken for Kunst og Design for ’common ground’, mens N55 (DK) kører rundt på deres cykler, som er ombygget til mobile cykelkøkkener. Tilbage i messehallen afdækkes under alle tre dage kvarterets historier i Mary Cobles (US) performance Asylum, hvor grænserne mellem virkelighed og fiktion sløres. Debatten af Brett Bloom (US) udforsker fremkomsten af en socialt og politisk engageret kunstpraksis, og hvordan den behandler en række spørgsmål: Fejl og revner i velfærdsstater, artikulationen af mulige verdener, der viser konkrete alternativer til livet under den globale kapitals strikturer, samt måder at være offentlig på. Deltagere Messen er kurateret af kunstnerisk leder Anja Franke og formidler Marie Bruun Yde fra den kunstnerdrevne organisation Instant HERLEV Institute, www.instantherlev.dk Entre Pressebilleder findes på www.altcph.dk |
![]() |
||
![]() |
|||
![]() |
|||
![]() |
|||
|
|||




